|
Blødninger: |
|
Umiddelbart skelnes der mellem 2 typer af blødninger, indvendige og udvendige. |
| De indvendige er selvfølgelig sværest at opdage og kan derfor også bliver de værste. Dog er der nogle ret tydelige symptomer man kan holde øje med. Kommer hunden ud for voldsomme ting, som eks. Større fald eller løber ind i ting med voldsom fart, kan man se på hundes slimhinder i både øjne og tandkød som bliver blege og porcelænsfarvede. Pres forsigtigt en finger med tandkødet et kort øjeblik. Skifter tandkødet ikke øjeblikkeligt tilbage til normal farve, kan der være noget galt. Slimhinderne i øjne undersøges ved forsigtigt at ligger en tommefinger lige under øjet og trække ned i øjelåget. Hvis slimhinderne har en porcelænsfarve kan det ligeledes være noget galt. Samtidig vil hunden have en svag og hurtig puls samt en hurtig vejrtrækning. Søg omgående dyrlæge og sørge for at holde hunden i ro under transporten, pak gerne hunden ind i et tæppe eller en jakke for at holde den varm. |
| Udvendige blødninger er nemmere at konstatere. Rens såret med vand evt. tilsat lidt sæbe. Fjern evt. hår rundt omkring såret. Hvis der blot er tale om en lille rift, skal såret bare renses. Ved større blødninger, læg da et kompres mod såret, gerne sterilt, og hold det indtil blødningen stopper. Læg herefter en forbinding rundt om såret, som bindes med et let tryk, for at holde såret sterilt og under kompres. Søg derefter dyrlæge. |