|
Brandsår: |
|
En forbrænding kan være svært at konstatere da hunden jo er dækket med pels, med mindre den har været udsat for direkte ild. Især nysgerrige hvalpe der skal ud og opleve noget, kan være uheldige at vælte kaffekopper eller lignende ned over sig. |
| Det er vigtigt at behandle brandsår omgående og søge dyrlæge. Skyld det forbrændte område også under transporten til dyrlægen i mindst 20 minutter med koldt vand for at afkøle det berørte område. |
|
Sår i poterne: |
|
En af de mest almindelige skader, som opstår af glasskår, kapsler og alt muligt andet affald vi mennesker smider fra os er rifter/sår i poterne. Det er tit sådan at hunden ikke virker mærket af skaden, når den opstår, men først senere hvor den måske begynder at slikke poter og evt. halter. Rens straks såret i sæbevand, klip evt. håret mellem poterne og vikkel en forbinding omkring poten op til næste led. Forbindingen må endelige ikke være for stram. Rens såret og skift forbindingen dagligt, så såret konstant er renligt. Ved luftning anbefales det at sætte en plastpose uden på forbindingen efterfulgt af en sok, så der ikke kommer vand og skidt i forbindingen. |
| Ved større sår eller hvis såret ikke heler kontakt da dyrlæge! |
|
Bidsår: |
|
Bidsår opstår som ofte efter 2 hunde har været i slagsmål. I stedet for at gå i panik, gælder det om, hurtigst mulig at få skilt hundene ad, ved at hver ejer tager fat i bagenden af sin hund, dog aldrig i halen, og får trukket hundene langt væk fra hinanden og hold dem adskilt. Undersøg nu om din hund har skader fra bidemærker kig også efter andre skrammer. Skyl berørte områder med vand. |
| Ved voldsomme blødninger eller åbne sår, søg da dyrlæge med det samme. Hvis der ikke er voldsomme synlige skader, kan du tage hjem og undersøge hunden nærmere. Vask endnu en gang det/de berørte områder med en mild blanding af vand og sæbe. Klip evt. håret omkring det skadet område væk, så det kan få luft til at hele. Hvis det viser sig, at såret er gået gennem hunden, kontakt da dyrlæge, da åbne sår kan give varige skader, fordi der let opstår infektion i såret når det er åbent. En hjørnetand fra en større hund, kan lave et 2 cm. dybt sår, som skal rense helt i bund og evt. have et dræn i for at undgå at såret heler på overfladen så bakterierne har frie vækstbetingelser under sårskorpen. Bidsår i og omkring øjne skal altid tilses af dyrlæge. |
| Husk at udveksle oplysninger, telefon nummer og adresse med modparten i tilfælde af dyrlægeregninger som evt. skal betales af modparten eller dennes forsikringsselskab. |