Vaccination og forsikring
Klubben kræver, at hunden mindst hvert andet år bliver vaccineret mod smitsom
leverbetændelse og hundesyge, samt at der er tegnet en UDVIDET ansvarsforsikring
med figurantdækning for hunden. Forsikringen skal være dækkende for aktiviteter
i Dansk Brugshundeklub, Rødovre.
Figuranter er personer, der arbejder i klubregi f.eks. trænere, dommer og
hjælpere. Disse personer er IKKE dækket af egen forsikring i tilfælde af
hundebid, ødelæggelse af briller, ure, tøj m.m. i forbindelse med arbejdet med
hundene.
Halekupering
For alle hunde født efter 1 juni 1996 gælder følgende regler:
Ingen
halekuperede hunde på Agility-Hunde-Kursus-1, Brugs-Grund-Kursus-1,
Lydigheds-Grund-Kursus, Lydigheds-Hunde-Kursus 1 og Hvalpe-Motivations-Kursus.
Undtagen racerne ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund, Weimaraner, Wisla og
Breton.
Andre hunde uden hale kan optages, hvis der medbringes dyrlægeattest for at
hunden er kuperet af fysiske årsager, eller er født uden hale.
Rødovre-ordningen
Klubben modtager driftstilskud fra Rødovre-ordningen. Beløbsrammen afgøres år
for år af Rødovre Kommune. Et kriterium er antallet af medlemmer i Rødovre
Kommune, der er 25 år og derunder (derfor spørges til din fødselsdato, når du
melder dig ind.)
Generalforsamling
Klubbens årlige generalforsamling afholdes normalt i februar måned (se siden med
klubbens vedtægter).
Klubblad
Klubbladet “BRUGSHUNDEN” udsendes 5 gange om året, hvor der kan indhentes
informationer om hvad der “rører sig” i klubben.
Klubbladet indeholder desuden telefonnumre på trænere, bestyrelsesmedlemmer og
andre personer, som du kan henvende dig til, hvis der er noget du kommer i tvivl
om.
FHR
DBK er medlem af Fællesrepræsentationen af Hundeklubber (FHR) i Rødovre Kommune.
FHR er et talsorgan for alle hundeklubber i Rødovre overfor kommunen. Her
fastsættes bl.a. banefordelingen de enkelte klubber imellem.