Analkirtler
 

Dette er to duftkirtler, som er placeret ved endetarmshullet, indeholdende en ildelugtende væske, som hunden bruger som visitkort i sin afføring. På den måde kan enhver hund lugte hvem der har lagt sine efterladenskaber, som vi selvfølgelig fjerner omgående. Nogle hunde producerer mere væske, end den bruger, hvilket kan skabe irritation. Det kan ses ved  at hunden kører bagdelen mod jorden. Dette skyldes, at der er noget som irriterer hunden i bagenden, eks. overfyldte analkirtler, eller noget i dens afføring som stadig sidder og generer (græs). Kan hunden ikke selv tømme sine analkirtler, må du hjælpe, da der ellers er risiko for, at den kan få betændelse.

 
Du presser forsigtigt men fast med dine tommelfingre lidt under endetarmsåbningen langsomt op mod endetarmen, mens du holder noget papir for, så væsken ikke sprøjter ud på dig, for det sprøjter ! når det kommer ud, og lugten glemmer du aldrig igen. Hvis analkirtlerne er røde og/eller hævede, bør du søge dyrlæge.