Parasitter
 

Lopper: En hundeejers største frygt for parasitter er nok lopper, som kræver MEGET arbejde at komme af med. Den mest almindelige form for lopper er rent faktisk kattelopper. Lopperne kommer på hunden ved enten at springe fra vært til ny hund (de kan springe op til 30 cm.) eller ved de forpuppede laver springer på en hund. Selve loppen lever kun i ca. en uge, men når i denne tid at ligge mellem 100 –200 æg i hundens pels som så falder af hunden, for at blive til larver. Disse laver kan ligge flere måneder i små sprækket eller lignende og vente på sit nye værtsdyr. Netop derfor kræver det stor omhyggelighed, når man gør rent efter et loppeangreb på sin hund, hvad enten det er spray eller pulver man bruger. Husk at, skal der gøres rent overalt hvor hunden bevæger sig !

 
Lopperne og deres ekskrementer ses som meget små punktummer i hundens pels. Er man i tvivl, kan man tage et fugtigt stykke vat og duppe det i området, hvor du mener der kan være lopper. En rødlig farve på vattet kan være blodrester fra lopperne, og så må du i gang med en større hovedrengøring.
 
Der findes produkter i dag, som man bl.a. kan dryppe i nakken på hundene, så der forebygges mod bl.a. lopper og tæger. Nogle produkter slår lopperne ihjel, mens andre gør, at deres æg ikke vil udklægges.
 
Tæger: Tægen er et meget lille dyr, som lever af at suge blod på dyr. Den sætter sig fast på huden af dyret, og borer sine kæber ind under huden, hvorefter den suger blod og bagkroppen  udvider sig til ca. 3 gange normal størrelse. Der findes mange metoder til at fjerne en tæge, det vigtigste er dog at HELE dyret bliver fjerne på én gang. Den nemmeste metode er en tægetang, som kan anskaffes for 20 - 40kr., hvor man tager rundt om tæges krop og drejer den af. Man kan også bruge fingrene til at holde om tægen. Andre smører området ind i olie eller margarine, som kvæler tægen på et døgns tid.
 
Skovflåt: Er det samme som tæger !
 
Orm: Orm kan især forekomme hos hvalpe og unghunde. Hvalpene bliver født med orm, og får det også via modermælken fra den drægtige tæve. Derfor har den kennel, hvor du har købt din hund, sørget for regelmæssig ormekur. I hundens første leveår, bør man behandle med ormekur 3-4 gange, mens man efterfølgende kun bør behandle mod orm, når man har konstateret orm eller æg i hundes afføring, eller er i tvivl. Ormekur er IKKE forebyggende, og gives kun ved smitte. Der findes flere typer af orm, bl.a. bændelorm, spoleorm, piskeorm og hageorm, og disse kan umiddelbart ses i hundens afføring. Laver og æg er så små, at de kun kan ses via en mikroskopisk undersøgelse af hundens afføring.