|
KIK ( Klikker
Introduktions Kursus ).
Som noget nyt har vi indført
et introduktions kursus til klikker træning, på forsøgsbasis, og en evaluering
efter vintersæsonen vil vise om det er noget der skal fortsætte i klubben eller
om det bare var en enlig svale.
Inden for mange siger at det er kommet for at blive, er vi nødt til at sige at
det er ikke noget der skal gå ind og erstatte et eksisterende kursus, intet skal
udgå, for at gøre plads og vi skal også se på om der er baner og trænere nok til
at køre et klikkerkursus.
Men alt det vil vi vende tilbage med når denne vintersæson er vel overstået.
Målet er at uddanne
kursister til at træne med klikker og give dem så megen viden om brug af
klikkeren, at uanset hvilken linje eller hold kursisten måtte ønske at gå på
fremover, vil vedkommende være rustet til at klare sig selv i klikker
sammenhæng.
Målgruppen er alle
kursister, der ikke har trænet med klikker før, der har lyst til at lære at
træne med klikker som forstærkning.
Alle kan lære at bruge en klikker og de vil hurtigt finde ud af, at de får
hurtige resultater og en gladere hund, fordi den selv er en del af træningen og
fordi det kun er med positiv forstærkning.
Indhold for et kursus.
Lidt teori både i ord og
handling.
Betingning af klikker. Positiv forstærkning. Tage udgangspunkt i frivillig
adfærd.
Lære at ignorere fejl.
Forstærke rigtig adfærd.
Timing. Kriterier. Forstærkningsfrekvens. Forstærkningskvalitet.
80 % reglen.
Praktiske øvelser:
Kontakt, følge efter når hundefører går baglæns, lineføring.
Stå, sit og dæk.
Apport, samle op, gå med ting i munden.
Bakke, zig zag mellem benene og andre sjove øvelser.
Vi håber at I vil tage vel
mod dette nye initiativ, og dem der nu kommer på holdet vil blive hørt om deres
erfaringer og oplevelser med kurset, som så vil indgå i evalueringen.
Vi kommer ned og hører de enkelte på holdet i slutningen af februar, start
marts.
For dressusrudvalget
Freddy
|